| Domænet Havheksen.dk |
Når jeg surfer omkring på diverse websider sker det, at jeg tænker hvorfor, og hvordan, i sådan en mere nørdagtig vinkel end lige websidens indhold. Denne lille artikel er dermed mine nørdnoter med links undervejs til de optioner, der benyttes omkring domænet Havheksen.dk
| Domænet Havheksen købte jeg tilbage i det forrige årtusindende mest for at have egen e-mail adresse. Sidenhen har jeg med stor fornøjelse trænet mine html-, php- og mysql-kompetencer ved konsekvent at lave hjemmesiden fra bunden i notepad(!) Også fordi sådan gjorde vi jo dengang fra før tiden med www, men hvor vi sad på terminaler uden farver! Det har været en meget lærerig udvikling fra 1995-2005 med 10 år som hobbyprogrammør. |  |
Hvorfor vælge CMS
I februar-marts 2006 tog jeg beslutningen om at gå over til et content magement system - cms - og efter en grundig research er endt med at vælge PHP-fusion. Det er en software-pakke under konstant udvikling, hvorfor jeg er lidt bagud i systemopdateringen. Omend ældre, så kører det dog fint med en modificeret version v6.00.307.
· Læs mere om gratis Php-fusion; klik her!
Der er mange gode grunde til at opbygge selv små websider i cms. Primært øges tempoet og tilgængeligheden for de indholdsmæssige opdateringer, og man øger muligheden for flere funktionaliteter og dermed en mere interessant side for de besøgende. F.eks:
· Automatisk opdateret sitemap for Havheksen.dk
· En søgefunktion på Havheksen.dk
· Foreslå weblinks til Havheksens samling
· Flere databaseudtræk til fx ranking
· RSS Tjeneste
Webhotel
Jeg har været hosted forskellige steder og er i marts 2006 skiftet til:
· Surftown, model Advanced.
Jeg kunne nok have overlevet på den billigere "Starter", men nu smider jeg altså 39,- pr.md. Det er pengene værd, for Surftown er klart det bedste webhotel jeg har benyttet indtil videre. Alene det, at man kan følge en reel online-driftstatus er en god service. Førhen havde jeg f.eks. det billigere web10, men antallet af lange nedbrud, og den manglende service, betød at jeg skiftede. Antallet af spam i mailboksen er desuden reduceret voldsomt effektivt siden skiftet. Hvis du vil opnå 15% rabat på Surftown som webhotel Klik HER for at læse om bonusordningen!
Et lille generelt aberdabei ... begrebet "Fri trafik" burde være et plusord, men fra flere debatfora har jeg erfaret, at virkelig godt besøgte hjemmesider uden videre lukkes af udbyderne pga ressourcebelastning. Jeg forstår ikke hvorfor webudbydernes salgspolitik ikke bare kræver et professionelt -og naturligvis dyrere- abbonnement i den slags situationer fremfor at udelukke kunder? Well, det sætter "Fri trafik" i relief! Havheksen.dk er dog ikke nær af det røde felt :-)
Layout
Fuld bevidst - og til trods for at folket vælter sig i billige brede fladskærme - har jeg valgt, at selve indholdet kun er 600 pixel. Dermed får websiden et markant andet layout end de fleste andre websider, der gerne går til 100% skærmbredde. Ligeledes har jeg med temaet/skabelonen (der er modificeret udgave af udgangspunktet "Showcase"-temaet som er inkluderet standard via Phpfusion) forsøgt at holde websiden uformel tegneserieagtig krydset med klassisk maritim oldtimer-stemning med den tanke, at få websidens indhold og udtryk til at matche.
Topbanner & menulinier
Topbanneret er et kalenderfoto fra 1953 taget fra Christiansmindestien. Jeg fandt det på internettet engang, men websiden forsvandt vist siden, og jeg kan desværre hverken referere en kildehenvisning til websiden, kalenderen eller fotografen. Logoet på websiden (som også findes på motorkassen), samt navnetræk på fribordet er designet af:
· Stargate Studio
Den øverste menulinie er websidens egentlige navigationslinie for de besøgende: Syv waypoints, som man genkender menulinier fra alle andre websider, dog uden dropdownmenuer af hensyn til brugervenligheden.
I bundlinien findes en mere teknisk orienteret - ikonagtig - menulinie med links, der ikke direkte informerer substantielt om Havheksen, men som blot sikre, at flere slags informationshensyn tilgodeses.
Browser & skærmoptimering
Havheksen.dk er absolut pænest i Firefox og InternetExplorer lige nu. I religionskrigen mellem browsere er jeg - i øvrigt for længe siden - stået af. Havheksen.dk er optimeret til IEs hegemoniske placering som absolut mest benyttede browser, men kan da forholdsvis problemfrit læses af de øvrige browsere?
Min egen skærm er 1280*1024 pixel med 32 bit farver, og der synes layoutet fornuftigt. Via webstatistikken følger jeg med i de besøgendes skærmstørrelser, og det varierer meget.
Fotos & tekst m.v. i forhold til copyright
Tekst har jeg selv forfattet, og fotografierne har jeg selv taget, hvor andet ikke er nævnt. Ligeledes er alle billedemanipulationerne noget jeg selv har leget med, herunder har jeg dog i nogle tilfælde kun tilpasset diverse lånte cartoons clips fra andre internetsider. Husk når du planker mine tekster og fotografier uden forudgående tilladelse, at angive reference/kildehenvisning/link til her, hvor du har lånt materialet :-)

Ansvarsfraskrivelse
Sådan én har enhver fiks webside med respekt for sig selv åbenbart, hvorfor jeg tilbagelænet gør opmærksom på, at jeg ikke kan drages til ansvar for, hvis der under dit besøg på min webside er sket noget som helst imens (i din computer, i dit hovede, i verden, i det hele taget) ... - og har du kedet dig, så er det heller ikke mit ansvar :-)
Webredaktøren
· Klik her og tjek hvor webredaktøren sidst opdaterede, og hvad Havheksens skipper har med i bagagen!
Og afslutningsvis et citat jeg læste somewhere som er et passende punktum for denne nørdnote:
I "gamle" dage var det et problem at komme på nettet, i dag er et problem at komme af ...
Tak fordi du kiggede forbi - fortsat god tur på nettet, og da især også god tur ude i virkeligheden ...
|
|
|
|
|