Havkrydseren Havheksen på eventyr i det sydfynske øhav og maritime emner, links, artikler, rss søsportsnyt, vejr, logbog og fotos af helsingørjollen og nimbuskrydseren m.v.
Forside · Helsingørjollen · Nimbuskrydseren · Fotoalbum · Logbog · Skibskiste · Flaskepost · Links Svendborg, 09. September 2010
Fredericia Boatshow marts 2007
Søndag formiddag fik skipper lettere svovlende parkeret på yderste revle i forhold til Messehallerne, men det var faktisk kun på P-pladsen, at der var kø ... for indenfor var det, trods pænt besøgstal, nemt at navigere rundt.

Hovedindtrykket fra årets boatshow i Fredericia var, at det syntes som om forskelligheden på motorbådene var større end hos de sejlførende kølbåde?

Og i øvrigt i forhold til de mange motorjoller var der desværre forbløffende få sejljoller ... faktisk skulle man tro, at mindre sejlførende fartøjer og sejljollerne var uddøde?

Heldigvis kunne man - omend lidt gemt væk på 1.sal - finde Juniorbådsklubben still going strong. Og Folkebåden svigtede naturligvis ikke, men altså campingsvognsbådtypen Bavarian og meget lignende store monstrummer finder jeg kønsløse og uspændende. Har man først seriøst set en af disse moderne bredrøvet 40 fods modeller med ratstyr og især deres fladskærm i styrekonsollen, hvor der vises kombineret fiske-ekkolod, teksttv, webcam og gps, samt deres campignvognsinteriør i kahytten, ja så har man uanset mærke desværre set dem alle. Variationerne blandt nye sejlbåde synes desværre fattige og ideforladte.

De øvrige martime udfoldelser som eksempelvis kajak havde interessante stande, og enkelt pudsig strandsejler havde fundet plads.

Repræsentationen i udstyrshallerne var mangfoldig, og det var lækkert som besøgende, hvorfor udstyrshallerne var absolut de mest spændende.

Om det skyldtes, at det var sidste messedag eller at der generelt skulle ryddes op for at gøre plads til 2007-kollektionerne ved jeg ikke, men hvis man havde haft andet end lommeuld i de gamle jeans kunne man snildt have gjort mange en god handel.

Skipper slæbte i stedet en række kataloger hjem til aftenlampens flakkende skær, og brugte derfor kun penge på en håndfuld nitteloder fra Fultons tombola :-)

Der var en række foredrag, som man nok burde have tjekket kalenderen for på forhånd, for flere af dem virkede da interessante. Det vil jeg huske næste gang.

Generelt kan jeg sagtens anbefale boatshowet, og jeg kunne da også konstatere at en hel del småbørnsfamilier tilbragte en forårssøndag med at få inspiration til søsportsdrømmene thi der var langt flere barne- og klapvogne end sejlbåde ...
/n
Jacob Jensens Facebook-profil
Websolution: PHP-Fusion