Havkrydseren Havheksen på eventyr i det sydfynske øhav og maritime emner, links, artikler, rss søsportsnyt, vejr, logbog og fotos af helsingørjollen og nimbuskrydseren m.v.
Forside · Helsingørjollen · Nimbuskrydseren · Fotoalbum · Logbog · Skibskiste · Flaskepost · Links Svendborg, 07. September 2010
Havheksens weblog
Logbogen Juli 2006
29.-30.juli: Skipper tog singlehand tyvstart på ferien, da Havheksen var feriepakket lørdageftermiddag. Sandelig om ikke det holdt tørt på sundet, mens det lynede og bragede over land. Det blev 2 dage med M: ... Mange mørke skyer men alligevel solskin, Manglende vind (eller når var lidt var det Modvind), Motortur og Mange marsvin i Lillebælt.

Første etape blev Assens ankomst kl.23, inden Havheksen søndag ved middagstid blev fortøjret i Fredericia efter en smuk tur gennem Fænø Sund. Det gik fint med solosejladsen, men det bliver nu hyggeligere at være to, når ferieturen fortsætter nordpå fra onsdag.


20.juli:
Aften sundcruise med Peter & Berit på kanten af et truende tordenvejr ... men det blev ved nogle våde dryp fra de mørke skyer tilsat buldrende lyn på passende afstand, så det var nu hyggeligt nok. Der var pga vejret ikke ret mange der - efter en svedig arbejdsdag - valgte at blive svalet af på sundet denne aften, men der var masser af liv og hygge rundt omkring i havnen.

7.juli-13.juli ... Fredagaften afsted for jerngenua til uforanderlige Korshavn på Avernakø, hvor tingene er som de altid har været. Næste morgen tidligt op og for sejl afsted vestpå, hvor vi ankom til Aabenrå efter 14 timers sejlads i alt mellem 0 til 8 m/s - vi gik endda i havn for sejl
(det var nu mest fordi motoren var løbet tør for olie :-)

Næste stop på turen var idyliske Dyvig, som var en smuk oplevelse selv på trods af et gevaldigt tordenskrald, der flyttede rundt på ankerliggerne. Vi fik dagen efter også en blæsende tur gennem Als sund til Sønderborg, hvor vi for at nå det hele - inkl. Dybølmølle og ikke mindst Havnens restaurationsliv - tog en ekstra overnatning.

Onsdag sejlede vi til skipperbyen Marstal på Ærø, hvor vi også hyggede os rigtig godt inden vi torsdag sejlede hjemad i velkendt farvand gennem Mørkedybet.

Inden fortøjning på havnepladsen nåede vi at runde cirka 100 sømil på loggen ved den lille tur Als rundt med afstikkere.

Hold op det er en super sejlgod sommer!


2.juli ... Netop vendt hjem efter et mindre krydstogt, eller i hvert fald på kryds og tværs med Havheksen i det naturskønne sydfynske ørige:

Svendborg via Langelandsbæltet til Bagenkop (der virkelig var en fed havn med superfaciliter der endda var gratis fx nye lånecykler m.v.) . Fra Bagenkop til Søby ... en driverttur i næsten ingen vind, hvor vi ankom midt en Havnefest med tivoli og musik. Næste dag fra Søby via en omvej Avernakø styrbord rundt til Drejø, og i dag fra det Morten-Korch-agtige hyggelige Drejø til Svendborg. Arbejdet truer i morgen, men heldigvis skal vi snart afsted afsted igen - Vi elsker det skiv, der er fyldt med nogle smukke og skønne eventyr :-)

Siden navnedåben d. 23.juni har Havheksen i følge loggen sejlet 93 sømil! Det har da også været total fedt sejlervejr! Selv den gamle genua fra 1966 har været flittig i brug!

Hver eneste dag siden hjemkomsten d. 9.juni har vi været ombord, så mon ikke vi når nogle aftenture i den kommende uges sommervejr inden næste trip: Als rundt med afstikker til Tyskland!

Blot for en gods ordens skyld: Logbogen ombord skrives noget mere udførligt end her på websiten, og det er kun et fåtal af billederne der senere oploades til fotoalbummet, for det er ikke vejr til at sidde foran skærmen :-)
/n
Jacob Jensens Facebook-profil
Websolution: PHP-Fusion