Havkrydseren Havheksen på eventyr i det sydfynske øhav og maritime emner, links, artikler, rss søsportsnyt, vejr, logbog og fotos af helsingørjollen og nimbuskrydseren m.v.
Forside · Helsingørjollen · Nimbuskrydseren · Fotoalbum · Logbog · Skibskiste · Flaskepost · Links Svendborg, 09. September 2010
Havheksens weblog
Logbogen efteråret 2007
Ak ja; Kun lommeuld vokser frem af sig selv siges det ... (!) Skipper har kunne konstatere, at Havheksen har ligget for længe i fortøjningerne - og trænger til nogle friske efterårsture på sundet ...

Men i det efterårslune saltvand har fanden af ren og skær ondskab ladet fremvokse alger og skidt på skrueaksen i et sådan omfang, at skrueaksen ikke kan drejes. Det skal naturligvis løses mens det smerteligt erkendes: Lediggang er det ondes rod!

Søndag d. 7.oktober var Erik kravlet i dykkertøjet og bevæbnet med en stor kniv skrællede han langhals og muslinger af skrueaksen så den igen kunne køre frit rundt!

Ugen efter hjalp Jens med at få skiftet dele på motoren, inden vi dagen efter d.18.oktober riggede masten af. Masten kom hurtigt ind på en god plads i masteskuret, mens Havheksen fik ferskvand og sæve ...

Faktisk har Skipper og yngstegasten været ganske flittige bolværksmatroser i efteråret. Inklussiv en enkelt kort afstikker på Århus bugten ombord på Shamu, da svigertigerne skulle lufte storsejlet sidste gang inden sæsonen også sluttede i Egå.



Mandag d.5.novmeber kom Vognmand Kim Vermø, som med sikkert håndelag fik bugseret Havheksen op i Lars Holdens hal på Gotlandsvej. Det krævede en mesters akkuratesse at få svinget Havheksen ind i stativet, da hallen var godt fyldt og pladsen trang, men Kim fik hende helt cool på plads.

Og så har skipper erfaret, at der findes en levende Havheks! Hun driver bodegaen Havheksen på Torvegade i Esbjerg. Hun har fået Havheksens vejrbidte vimpel (se fotoalbummet) og til gengæld har skipper med fornøjelse tændt sine cigarer med en Havheksen lighter og udvidet gardaroben med to Havheksen T-shirts fra Esbjerg ... meget fornemt - og skål i Esbjerg!
/n
Jacob Jensens Facebook-profil
Websolution: PHP-Fusion